Om Markings

Specialister i mærkningsløsninger

Vi løser mærknings- og sporbarhedsopgaver for produktionsvirksomheder i industrien. Vi sætter datoen på mælken, osten eller pumpe-komponenten! Vi er en vækstorienteret virksomhed med internationale brands som Hitachi, Panasonic, Logopak, og hermed totalleverandør inden for mærkning og sporbarhed. Vi er jeres garanti for, at I altid får den løsning, I reelt har behov for. Det kommer jer til gode, når I første gang skal vælge udstyr, står overfor at udskifte noget eksisterende eller måske har brug for mere end det, I har i dag.

I skal vide at…

Hos Markings tager vi os af vores kunder. Ikke kun når det er tid til det årlige serviceeftersyn. Ikke kun, når I er i gang med at beslutte jer for, hvilket produkt I har brug for. Ikke kun, når uheldet er ude, og I har brug for os. Nej, vi tager os af vores kunder hele tiden. Fordi de interesserer os. Fordi tilfredse kunder er de bedste kunder, vi kan få. Og selvfølgelig fordi vi rent faktisk mener, det kommer jer til gode. Derfor udlever vi også vores tre kerneværdier hver dag: Fleksibilitet, effektivitet og kvalitet.

Service og support

Vi står 100 % bag vores mærkningsløsninger. Vi prioriterer alle vores kunder lige højt, for alle vores løsninger er lige vigtige for os. Det betyder bl.a., at vi altid er uddannet i de nyeste teknologier. For så kan vi nemlig tilbyde jer den bedste rådgivning, når det drejer sig om mærkning og mærkningsudstyr.
Når I køber en mærkningsløsning hos os, har I muligheden for en vedligeholdelseskontrakt på det mærkningsudstyr, vi implementerer. Det giver jer en større garanti for, at udstyret kører fejlfrit. To gange om året kontakter vi jer, så I kan få gennemgået jeres mærkningsløsning.
Oplever I et akut problem, tager vi os af det med det samme. Det eneste I skal gøre, er at kontakte os på vores servicetelefon 87 49 00 80.

I møder ildsjæle

I sidste ende er det jeres resultat, som er drivkraften for os. Når I er tilfredse, så er vi det også. Derfor har vi mange forskellige produkter på hylden. Vi tror så meget på de løsninger vi kan tilbyde, at vi faktisk tilbyder jer en gratis prøveperiode. Så I også kan se, at det er det helt rigtige. Relationen til jer er det vigtigste for os og vores samarbejde er det, vi sætter størst pris på. Det er en af grundstenene i det gode, langvarige samarbejde, som vi altid stræber efter at have med vores kunder.

Kontakt os i dag på tlf. 87490080 for at få mere at vide om, hvad vi kan tilbyde dig.
Generelle betingelser >>

Markings ApS

Du finder Markings i Århus
 
Tlf. 8749 0080
Mail: gsa@markings.dk

Se Markings’ andre mærkningsprodukter på www.markings.dk
 
 

Læs mere om ANSER U2 produkterne

Anser - Markings | CVR: 31333172 | Lyshøjen 12, 8520 Lystrup - Denmark | Tlf.: +45 8749 0080